Ungaran

B

Billedet: mit vaerelse
Der er sket en masse siden sidst , saa jeg vil noejes med st opridse det vigtigste :)

den sidste dag i Semarang fik jeg indonesisk undervisning af Oshin, hvorefter jeg skulle afproeve mine indonesisk-skills paa et traditionelt marked i Semarang centrum. For at komme derind koerte vi med Angot (en meget lille bil/bus, hvor man kan klemme mange mennesker ind paa meget lidt plads. Turen gik fint nok, jeg fik pruttet om prisen forsoegt at sige nogle indonesiske ord til nysgerrige indonesere og oevet mig i at raekke ting med hoejre hand (den venstre haand er uren). Jeg lavede bare den lille bitte fejl at komme til at glemme den vandmelon jeg havde koebt i angoten, hvilket medfoerte en del drillerier af Oshin, Eko og Ketut paa kontoret...
Om aftenen tog Rea og jeg i shoppingcenteret som er meget vestligt(!) og koebte indonesisk simkort og toej.. Alt er saa billigt her! Maerkevare-toejet kostede omkring 100.000 rupiah stykket, hvilket svarer til ca. 60kr.

Billedet: mit nye hus indefra
Dagen efter koerte Oshin og jeg ud til mit projekt, hvor jeg blev praesenteret formelt for mine skoler og flyttede ind hos min vaertsfamilie. Min familie er vidst ret rig og jeg bor i et stort hus paa to etager, i et villakvarter.
Min familie er saa dejlig! Jeg har to soestre: Mira paa 14, som taler godt engelsk og Rani paa 6 som rigtigt gerne vil vaere sammen med mig selvom vi naesten ikke kan kommunikere med hinanden. Min vaertsmor Bu Ida er meget veluddannet og intelligent, jeg har fundet ud af at hun er en form for administrativ leder for mere end 100 skoler i omraadet - saa det er intet under at hun ofte har travlt og er lidt smaaforvirret&stresset.. :) Hehe vi bor kun kvinder i huset! Hushjaelpen Nenek (bedstemor) er gammel og sover ofte, derfor goer jeg mit bedste for at hjaelpe til i huset, ved at vaske og goere rent. Nenek er ret sjov, hun er meget glad for at jeg skal bo her i 9 maaneder og snakker til mig non-stop paa indonesisk og javansk selvom hun ved at jeg ikke fatter en brik - nogen gange kan vi kommunikere via vilde fakter.
I gaar var "toeserne" (mig, Mira, Rani og Ibu) paa marked i forbindelse med ramadanen. Vi koerte derhen paa en motercykel.. Hehe Bu Ida gaar ikke ind for at vi bruger hjelm - som hun siger "jeg kan haandtere politiet" - boeden for ikke at bruge hjelm er 20.000 rupia pr. person = ca. 12 danske kroner, saa det er lidt en joke :)

Billedet: skolen for handikappede boern
Jeg har nu vearet paa mine to skoler i 3 dage.
Paa SLB (handikapskolen) skal jeg observere undervisningen i de foerste par maaneder imens jeg laerer sproget og undervisningsformen. Hehe jeg elsker at vaere paa skolen det er en galeanstalt, men boernene er saa soede! Jeg har vidst allerede faaet et par ynglings, selvom det ikke er saerligt paedagogisk ;) Der er specielt en lille pige i boernehaveklassen for de doev-stumme som altid hopper, hviner og klapper naar hun ser mig - hun er saa kaer :) I dag besoegte jeg klassen for dem med indlaeringsbesvaer, hvor der bla. gaar  en autistisk pige, der snakker hele tiden og er overraskende opsoegende. Jeg skal selv senere vaelge hvilke klasser jeg vil vaere hjaelper i senere, hvor jeg overvejer at blive stoettelaerer paa hende, saa hun ikke forstyrrer resten af klassen.
- jeg synes det er ret spaendende!
Paa min anden skole skal jeg undervise elever i 15-17 aars alderen i kommunikation paa engelsk. Jeg har ikke moedt eleverne endnu, men den foerste dag var jeg til laerermoede hvor jeg praesenterede mig selv og laererne fik mulighed for at stille mig en masse spoergsmaal. Min vaertsmor startede med at tage en runde for hun fortalte hvilke af de mandlige laerere, der er singles - bare saa vi har det paa det rene ;) Indonesere elsker at stille spoergsmaal selom de er bange for at tale engelsk og jeg blev bla. bedt om at fortaelle "my life story", I ved bare saadan kort...
Engelsklaererne paa skolen er rigtigt dygtige og jeg er bla. allerede blevet inviteret paa bjergbestigning af en af dem, som elsker ekstrem sport.. hvorfor ikke?

B

Billedet: min vej

Ungaran er en smuk by og jeg glaeder mig til at vise nogle billeder snart. Paa mange maader er indonesien ikke saa anderledes end Danmark - man kan sige at livet her har de samme temaer: skole, religion, familie, venner osv. maaden folk opfoerer sig paa og opfatter disse "temaer" er bare anderledes, det maa vaere det man kalder kultur..

Jeg haaber at I har det godt :)
- Selvom I ikke selv foeler at I oplever det store, vil jeg stadigt meget gerne hoere hvordan I har det!

Hilsen Signe :D

Billederne: min skoenne vaertsfamilie