Kulturforskelle

B

Billedet: laererne shopper toej
Mas Ketut havde advaret mig imod at skolesystemet her er anderledes. Mange laerere er dovne og er mere interesserede i at modtage deres check end rent faktisk at udfoere et stykke arbejde. Paa trods af de mange advarsler blev jeg stadigt ret vred og frustreret da laererne paa skolen for de handikappede boern idag viste sig fra deres vaerste side - med ryggen vendt mod klassen.
Imorgen er der ferie indtil d.20 september, hvor de fleste indonesere fejrer idul fitri, afslutningen af ramadan. Det betyder i det knapt saa disciplinerede indonesiske skolesystem at der kun dukkede 2 elever op af 8 i den klasse jeg skulle observere. Laererne reagerede ved at vaere fuldstaendigt ligeglade med undervisningen. De foerste 20 min. af timen brugte de paa at koebe toej fra en saelger imens jeg gik rundt og snakkede med nogle af foraeldrerne til eleverne, som ofte venter udenfor imens boernene faar undervisning, saa de kan hjaelpe hvis der skulle opstaa problemer.

 Da laererinden endelig tog sig sammen til at begynde "undervisningen" satte hun de to elever (udviklingshaemmede) til at skrive den samme saetning  ti gange - de kan ikke selv lave saetningerne saa hun skrev dem meget tyndt med en blyant og saa kunne eleverne skrive ovenpaa. Da hun havde gjort sit job, satte hun sig i doeraabningen og snakkede med de andre laerere, for kun at vende tilbage til klassevaerelset for at true dem med en pind/pisk, raabe af dem og tale i telefon...

I stedet for kun at sidde og vaere forarget og vred forsoegte jeg at hjaelpe dem og holde dem koncentrerede. Den ene af drengene kunne kun tegne cirkler, selvom jeg forsoegte at vise ham bogstaverne igen og igen og igen... Da jeg bladrede hans haefte igennem saa jeg at det var de samme opgaver de lavede dag ud og dag ind - intet under at de var saa ukoncentrerede, naar laereren sad udenfor og var et daarligt eksempel og deres undervisning er saa roev syg!

Billedet: eleverne som jeg blev enelaerer for
Paa trods af mange af laerernes daarlige attitude er de mine kollegaer og jeg skal opretholde et godt forhold til dem i 9 maaneder selvom jeg har svaert ved at acceptere visse personers arbejdsmoral! Ikke alle laerere er saadan heldigvis! Ibu dayo en lille glad kvinde fra Bali, arbejder haardt for at LAERE boernene noget.
Heldigvis kunne jeg tale med ibu Ida (min vaertsmor) om mine oplevelser. Hun kender godt til den daarlige arbejdsmoral paa min skole, som hun synes er dybt frustrerende. Hun siger altid "hvis man vil vaere en laerer, skal man vaere en god laerer, ellers spilder man elevernes og sin egen tid".

B

Billedet: Maria
Senere paa dagen moedtes jeg med Rea og Maria (en udenlandsk voluntoer) for at bade i poolen taet paa min skole. Bagefter havde Maria og jeg indonesisk undervisning i mit hus, med vores soede engelsklaerer Kamim, der glaeder sig til at slaebe os alle mulige steder hen og afproeve vores sprog...

Man laerer af de gode og daarlige oplevelser og jeg vil foelge Ketuts raad og "nyde forskellighederne", hvor frustrerende de end maa vaere!

Sampai Jumpa dan hati hati!
 - Signe

Ps. Jeg kan selv krydse vejen nu :)

M

 Min vaertsmor og nogle af boernene paa vejen leger en suspekt-udseende leg...