Jeg overlevede

Man har lov til at være stolt af sig selv når man alene har klaret en samlet flyvetur på over 18 timer, 4 flyskift, en overnatnig paa hotel i Jakarta, og flere taxature i en kreativ kørestil, der fik mig til at prise mig lykkelig over at jeg ikke har kørekort, så jeg ville kunne genkende alle de lovovertrædelser, der åbenbart er normen her.

Jakarta er en enorm by! når man tager oplandet med bor der over 25mio. mennesker og ca. 15 mio. i centrum. Da jeg ankom om natten og rejste om morgenen havde jeg rig mulighed for at glo mig mæt på den 45min lange køretur fra lufthavnen til hotellet som lå placeret i buisness centeret. Det er ved at gå op for mig hvor lille et land Danmark jo egentlig er. Tag Java for eksempel. Her bor lidt over 100mio. mennesker på et areal, der er tre gange så stort som Danmark - Det siger også lidt om befolkningstætheden at der bor omkring 6x så mange mennesker på samme areal her som i DK...

Billedet: mit første glimt af indonesien fra flyet.

I går formiddag indonesisk tid ankom jeg til Semarang. Jeg var fuldstændigt smadret da jeg steg ud af flyet pga. jetlag. Forestil jeg at stå op kl. 00.00 (kl.5 indonesisk tid) for at tage et fly og først ankomme ved 6-tiden (11.30 indonesisk tid) - man er meget træt og forvirret når ens indre ur er fuldstændigt ude af takt med omgivelserne. I Lufthavnen blev jeg hentet af Oshin (min kontaktperson), som fulgte mig til det hotel jeg skal bo på i de næste fem dage imens jeg bliver forberedt til at komme rigtigt igang med mit projekt.

Kort tid efter tog vi ud i byen for at finde noget mad (jeg ville gerne sove, men det måtte jeg ikke :)), hvilket indebar at vi skulle krydse en vej. Det lyder måske simpelt, men det er det absolut ikke når der ikke findes fodgængerfelter og der er en myldrende trafik, som har for travlt til at vise hensyn til langsomme gående..

Det vender jeg mig ikke til foreløbigt!
Efter et meget billig måltid til 18.000 rupia ca. 10kr. (hvilket Oshin syntes var dyrt!), tog vi ud til organisationen Dejavatos kontor. "Kontoret" ligger i et hyggeligt boligkvarter og er et meget lille blåt hus. Der er aircondition og internet hvilket er ren luksus!

Her fik jeg en lille lur på en måtte og blev introduceret for Ketut og Eko, før det virkelige eventyr begyndte... Oshin skal være min "taxachauffør" i de næste par dage, hvilket på indonesisk bestyder at jeg skal sidde bag på hendes scooter til og fra hotellet - hehe man føler sig skræmmende i live når man suser ind i mellem lastbiler og snor sig udenom andre scootere, der overhaler hinanden i et for mig at se tilfældigt mønster!

Efter endnu en søvnknap nat og en opfriskende tur på Oshins scooter er jeg nu på kontoret igen. Ketut vil idag informere mig om organisationen og mit projekt - men lige nu holder vi pause, da han er i moskeen for at bede. I aften er der arrangeret Ramadan middag hvor jeg kommer til at møde en masse af de andre voluntører - det glæder jeg mig til :)

Hvis jeg skulle beskrive Java med få ord ville det være: mange mennesker, hede, scootere, imamer, der synger solen op og ned, larm og jetlag..

Jeg håber at I alle har det godt :)
Hilsen Signe

                 Mit hostel:

<-- Udsigten fra mit hostel værelse i Semarang.