mandag den 11. oktober 2010

Eksempel på de tanker man kan gøre sig i en fremmed kultur...

En bemærkelsesværdig dag - d.10/10 - 2010

- Udelukkende pga. datoen d.10/10 - 2010. En helt perfekt rund dato i harmoni med sig selv. Min krop har valgt ikke at følge denne dags smukke eksempel, men er rundtosset og kan ikke skældne imellem hvad der bør være flydende og hvad der bør være fast. Det var en meget poetisk måde at beskrive noget reelt klamt... Jeg har derfor ikke oplevet det store idag: været frustreret over mit modems ustabilitet, læst en smule, været udkørt over sprogbarrienren mellem Nenek og jeg (som for hende er usynlig) og tænkt en masse. Hvis jeg skal sætte et tema på dagens tankestrøm vil det nok være "Forhold imellem mennesker", mere specifikt forholdet ml. mig og indonesere, sammenlignet med forholdet ml. mig og danskere.
Jeg har brugt (og bruger stadig) en masse tankeenergi på at prøve at regne ud hvad mine indonesiske venner og bekendte forventer af mig - kan det virkelig passe at alle er oprigtigt interesserede i at lære mig at kende i dette hustlersamfund Indonesien på mange punkter er? Men hvad er det egentlig jeg forventer, rene engle? Jeg forventer da for det meste også at få gavn af mine relationer, jeg dyrker ikke den rene selvopofrelse - som et eller andet sted er lidt hul og uhyggelig. Et menneske, der altid handler for at gavne andre uden selv at føle nydelse eller ubehag, ville have samme eksistens som en servicerobot. Skabt til at gavne, men ude af stand til at føle tilfredsstillelse og umulig at gøre gengæld. Man ville stå i evig gæld til samvittighedsnag.
Jeg kan lige så godt tage imod den enorme gæstfrihed jeg bliver overstrømmet med, lade mig overvælde og flyde med. Jeg ender altid med fantastiske oplevelser jeg ikke ville blive en del af hvis jeg stod fast på mine kyniske regnestykker og spekulationer om hvilke hensigter, der ligger bag. Min pointe er at der altid vil være en bagvedliggende hensigt, der skubber handlingen igang og udløser et væld af oplevelser, jeg hellere må gribe inden jeg sidder hjemme i Danmark igen og undrer mig over den bagvedliggende hensigt ved mange danskeres tilbageholdenhed og lukkethed - måske frygt? En handlingslammende frygt for at andre skal spekulere over ens intensioner?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar